Spring til indholdet
Unioo

Lav en god dagsorden til generalforsamlingen

Opdag fordelene ved en velstruktureret dagsorden. Dagsordenen kan sikre, at mødet forløber glat og effektivt til foreningens årsmøder.

Udgivet 2 min. læsning

Dagsorden til generalforsamlingen

Hvor nogle punkter blot er på jeres dagsorden, fordi de passer til jeres forening og det, der står i jeres vedtægter, er der andre, der skal være der. Dette gælder følgende:

  1. Valg af dirigent
  2. Årsberetning
  3. Godkendelse af det reviderede regnskab
  4. Forslag fra forsamlingen
  5. Bestyrelsesvalg
  6. Valg af suppleanter
  7. Eventuelt

Uddybelse af de enkelte punkter

1. Valg af dirigent

Dirigenten eller ordstyreren er den, der styrer ordet og tiden til generalforsamlingen. Denne person skal have sat sig godt ind i hele programmet og være godt inde i vedtægter, årsberetning, regnskab osv. Det er ofte forpersonen, der er ordstyrer, men det kan være hvem som helst fra den frivillige bestyrelse. Det kan også være en person uden for bestyrelsen, som er dirigent. Det er dirigenten, der underskriver referatet.

2. Årsberetning

En opsummering af det forgangne år, både i forhold til, hvad der er sket i foreningen rent socialt eller praktisk og hvordan økonomien ser ud. Laves ofte af forpersonen. Læs mere om årsberetningen her.

3. Godkendelse af det reviderede regnskab

Regnskabet fra det forgangne år skal enten sendes til medlemmerne på forhånd eller deles ud på mødet, alt efter hvad ser står i vedtægterne. Der skal være 100% gennemsigtighed i en forening, så alle foreningens medlemmer har en chance for at tage nogle velfunderede beslutninger, når der skal stemmes.

Læs her, hvordan en frivillig forening kommer i mål med et godt regnskab.

4. Forslag fra forsamlingen

Her gennemgås forslag til foreningen fra både bestyrelse og medlemmer. Alle i generalforsamlingen stemmer, når der skal tages beslutninger. Dette sikrer den demokratiske proces.

Sørg for, at alle forslag, der skal til afstemning, er blevet researchet på forhånd hvad angår eventuelle omkostninger, konsekvenser og lignende, så generalforsamlingen har et solidt grundlag at stemme ud fra.

5. Bestyrelsesvalg

Der stemmes om, hvem der skal sidde i bestyrelsen og om, hvem der skal være forperson og kasserer. Se i vedtægterne, hvilke roller der skal stemmes om i jeres forening samt hvordan afstemningen skal foregå.

6. Valg af suppleanter

Der stemmes om, hvem der skal være suppleanter i bestyrelsen. Suppleanterne er stedfortrædere for personer med vigtige nøglefunktioner i bestyrelsen. Se i vedtægterne, hvem der skal findes suppleanter for i jeres forening.

7. Eventuelt

Som ordet afslører, så er det hvad som helst, der kan komme ind under dette punkt. Her er der også plads til meddelelser og orienteringer.

Læs her, hvordan I skriver et godt referat fra generalforsamlingen.

God generalforsamling:)

Læs mere om generalforsamlingen i disse artikler:

Indkaldelse til generalforsamling

Hvem inviteres til en generalforsamling?

Hvad er formålet med generalforsamlingen?

Forberedelse af generalforsamling

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke punkter skal med på dagsordenen til generalforsamlingen?

Dagsordenen til generalforsamlingen skal indeholde valg af dirigent, årsberetning, godkendelse af det reviderede regnskab, forslag fra forsamlingen, bestyrelsesvalg, valg af suppleanter og eventuelt. Andre punkter kan komme med, hvis de passer til foreningen og vedtægterne.

Hvem kan være dirigent på generalforsamlingen?

Dirigenten er ofte forpersonen, men det kan være hvem som helst fra bestyrelsen eller en person uden for bestyrelsen. Dirigenten skal have sat sig godt ind i programmet, vedtægterne, årsberetningen og regnskabet.

Hvem underskriver referatet fra generalforsamlingen?

Dirigenten underskriver referatet fra generalforsamlingen.

Skal regnskabet sendes ud før generalforsamlingen?

Regnskabet fra det forgangne år skal enten sendes til medlemmerne på forhånd eller deles ud på mødet, alt efter hvad der står i vedtægterne. Medlemmerne skal have fuld gennemsigtighed, så de kan træffe velfunderede beslutninger, når der skal stemmes.

Hvad er en suppleant i bestyrelsen?

En suppleant er en stedfortræder for personer med vigtige nøglefunktioner i bestyrelsen, og suppleanterne vælges på generalforsamlingen. Vedtægterne angiver, hvem der skal findes suppleanter for.

Gør bestyrelsesarbejdet nemmere med Unioo

Møder, opgaver, dokumenter, medlemmer og kontingent samlet ét sted – gratis at komme i gang.

Læs også

Årsberetning - rapportering, hyldest og foreningshistorie

GeneralforsamlingGuide

Årsberetningen i en frivillig forening

I en årsberetning nedskrives foreningens historie og tallene granskes. Bedrifter og frivillige kræfter hyldes og foreningens fremtid præsenteres. Årsberetningen kan så frøene til engagement og handling.