Spring til indholdet
Unioo

Skal frivillige foreninger betale moms?

Faktorer som kundesegment, omfang og lokation spiller ind, når det vurderes, om en frivillig forenings omsætning er af forretningsmæssig karakter.

Udgivet 3 min. læsning

Moms for frivillige foreninger

Fritaget for moms

Frivillige foreninger kan i de fleste tilfælde vælge at være fritagede eller delvist fritagede fra at betale moms. En forening pålægges først ved lov at betale moms, hvis det, som den sælger, tager form af en forretning, som f.eks. en sportsshop. Men hvis blot jeres forening har et velgørende eller almennyttigt formål, som er beskrevet i vedtægterne og foreningen for øvrigt ikke driver salg af forretningsmæssig karakter, så behøver den ikke betale moms.

Læs mere længere nede, om hvornår foreningens salg er af forretningsmæssig karakter.

Delvist fritaget for moms

Hvis jeres forening driver forretning og ved siden af afholder arrangementer eller har aktiviteter af velgørende eller almennyttig karakter, så kan I vælge at betale moms i forbindelse med salget i forretningen og så ikke betale moms i forbindelse med jeres arrangementer.

Skal man søge om at blive fritaget?  Hvis man ønsker at være momsfritaget helt eller delvist, er det ikke noget, man behøver søge om. Det hedder sig blot, at man benytter sig af reglerne for momsfritagelse. 

Husk at føre regnskab  Uanset om man betaler moms eller ej, skal man føre regnskab. Hvis man er momsfritaget, skal man nemlig kunne bevise, at alt overskuddet fra salgene er brugt indenfor foreningens rammer og altså ikke har genereret et overskud som sådan.  Læs her, hvad en kasserer laver. 

Hvornår er foreningens salg af forretningsmæssig karakter?  Disse faktorer spiller ind:

Kundesegmentet – er det medlemmer eller ej? Formål – sælges der rent for at kunderne får mulighed for at støtte op om foreningens formål?  Kontinuitet – er det fast salg eller eventbaseret?  Åbningstider – ligger åbningstiderne indenfor almene åbningstider eller følger de foreningens aktiviteter?  Omfang – er det store beløb og mange (eksterne) kunder eller er det små beløb og få (eksterne) kunder?  Lokation – er det en fastforankret/permanent butik/restaurant/kiosk/café eller er det midlertidige konstellationer?  Overskuddet – bruges overskuddet fra salgene indenfor foreningens rammer, fastsat ud fra vedtægtsmæssige formål?  

Støttesalg  Hvis der er tale om produkter og ydelser, der sælges til foreningens medlemmer eller virksomheder og personer, der kan sidestilles med medlemmer, fordi de køber produkter/ydelser af foreningen med det for øje at støtte foreningens formål, så har salgene ikke forretningsmæssig karakter. Dette kunne f.eks. dreje sig om sponsorater eller merchandise. 

Salg fra permanent lokation  Hvis foreningen har indrettet en butik eller et cafeteria, som er blevet lavet for at blive (permanent) og som har faste åbningstider, som følger de almindelige åbningstider og hvor kunderne typisk ikke har fast tilknytning til foreningens og dennes aktiviteter, så er der tale om salg af forretningsmæssig karakter.  Hvis derimod åbningstiderne rent følger foreningens aktiviteter og kunderne fortrinsvist er medlemmer eller medlemmers nære relationer eller gæstende klubber, så er der ikke tale om salg af forretningsmæssig karakter. 

Salg fra andre lokationer  Hvis der ydes eller sælges fra andre steder end en butik, men har en fast kontinuitet i forhold til omfang og varighed, så anses det også som forretningsmæssigt salg. Dette kunne f.eks. være en webshop, opstaldning af heste (hestepension) eller udlejning af bådpladser (havnevirksomhed). Dette gælder dog kun, hvis kunderne fortrinsvist IKKE er medlemmer. Hvis kunderne primært er medlemmer og salget til eksterne kunder er ubetydeligt, så anses disse produkter/ydelser IKKE som værende af forretningsmæssig karakter.

Ofte stillede spørgsmål

Skal en frivillig forening betale moms?

Nej, i de fleste tilfælde kan en frivillig forening være helt eller delvist fritaget for moms. En forening skal først betale moms, hvis salget tager form af en forretning, fx en sportsshop, og har den et velgørende eller almennyttigt formål i vedtægterne uden salg af forretningsmæssig karakter, skal den ikke betale moms.

Hvad betyder det, at en forening er delvist momsfritaget?

En delvist momsfritaget forening driver forretning ved siden af sine velgørende eller almennyttige aktiviteter og kan vælge at betale moms af salget i forretningen, men ikke af sine arrangementer.

Skal en forening søge om momsfritagelse?

Nej, en forening behøver ikke søge om at blive helt eller delvist momsfritaget, men benytter sig blot af reglerne for momsfritagelse. Foreningen skal dog føre regnskab og kunne bevise, at overskuddet fra salg er brugt inden for foreningens rammer.

Er sponsorater og merchandise forretningsmæssigt salg?

Nej, støttesalg som sponsorater og merchandise til medlemmer eller til personer og virksomheder, der køber for at støtte foreningens formål, har ikke forretningsmæssig karakter.

Skal foreningens café betale moms?

Det afhænger af, om caféen er salg af forretningsmæssig karakter. En café, hvis åbningstider følger foreningens aktiviteter, og hvis kunder fortrinsvis er medlemmer, deres nære relationer eller gæstende klubber, er ikke forretningsmæssigt salg, mens en permanent café med almindelige åbningstider og kunder uden fast tilknytning til foreningen er.

Gør bestyrelsesarbejdet nemmere med Unioo

Møder, opgaver, dokumenter, medlemmer og kontingent samlet ét sted – gratis at komme i gang.

Læs også

Kasserer arbejder med regnskab og økonomi i en forening

Økonomi og regnskab

Hvad laver en kasserer?

Kassereren er den, der er ansvarlig for økonomien. Hun har styr på, hvad der står på kontoen og har det store økonomiske overblik.

Kontoudtog og transaktioner for forening

Økonomi og regnskab

Kontoudtogsoversigt

Kontoudtogsoversigten er en vigtig del af et årsregnskab, da den giver dokumentation for foreningens finansielle aktiviteter.

Person arbejder med regnskab for en forening ved computer

Økonomi og regnskabGuide

Forenklet regnskab for små foreninger

Du behøver ikke være en økonomisk ekspert eller bruge komplekse regnskabsprogrammer for at holde styr på økonomien i din lille forening.