Skab en god alkoholkultur i foreningen

I mange foreninger er alkohol en del af de sociale arrangementer: En øl efter et bestyrelsesmøde, snaps til julefrokosten, vin til sommerfesten. Nogle ser det som en hyggelig tradition, andre føler sig ekskluderet, hvis alkoholen får for stor plads. Men det er muligt at finde en mellemvej – at skabe retningslinjer og kultur omkring alkohol, som gør, at alle kan være med, uden at nogen føler sig tvunget eller udelukket.

Her er, hvordan I kan gøre det – med følsomhed, inklusion og respekt for forskelligheder.

Hvorfor er alkoholkultur et tema?

Ifølge Sundhedsstyrelsen drikker omkring 85 % af danskerne over 16 år alkohol.

Særligt blandt unge er der [bemærkelsesværdige mønstre](http://59 % af de 15-25-årige har været udsat for drikkepres af deres venner.) for unges drikkemønstre – mange oplever pres eller en forventning om, at alkohol skal være en del af det sociale. 59 % af de 15-25-årige har været udsat for drikkepres af deres venner.

Overforbrug kan medføre både sundhedsmæssige risici og sociale konsekvenser – for den enkelte og for fællesskabet. Set i lyset af, at unge voksnes hjerner ikke er færdigudviklede, før man er cirka 25 år, er det et problem, at 70% af erhvervsskoleelever og 41% af gymnasieelever drak mere end 10 genstande til sidste fest. Flere af dem oplever også negative konsekvenser i forbindelse med alkoholindtag. Fx har 33% af eleverne på erhvervsskolerne været i slagsmål. Derudover vokser over 120.000 børn op i familier med alkoholmisbrug, og 1 ud af 10 af dem får en psykiatrisk diagnose.

Disse data viser, at alkohol er udbredt – men også, at ikke alle har samme relation til det. Derfor er det vigtigt, at foreninger overvejer, hvordan alkoholkulturen påvirker frivillige, medlemmer og fællesskabet.

Udfordringer ved en usagt alkoholkultur

Her er nogle måder, hvorpå alkohol som “usagt norm” kan virke ekskluderende:

• Når der er en tradition for at få en øl eller snaps i bestemte sammenhænge (fx efter vagt, møde, arbejdsdag), kan det blive forventet, at man deltager drikker med – også selvom man ikke ønsker det.
• Hvis alle sociale arrangementer har alkohol som standard og ingen gode alternativer, kan dem, der ikke drikker – af helbred, tro, præference eller fordi de har små børn – føle sig udenfor.
• Forskellige generationers forventninger: Ældre frivillige kan være vant til, at alkohol er en naturlig del af samvær, mens yngre eller folk med ansvar for børn ofte har en anden tilgang.

Strategier til at skabe en inkluderende alkoholkultur

Her er nogle råd til, hvordan I kan etablere regler og kultur omkring alkohol – uden at virke påtrængende – så flest muligt føler sig velkomne.

1. Lav åbne retningslinjer i fællesskab Lad bestyrelsen, frivillige og medlemmer være med til at udforme retningslinjerne: Hvornår er det ok med alkohol, hvornår er det bedst uden, og hvordan sikrer vi alternativer. Når reglerne ikke bare kommer “ovenfra”, men med bred inddragelse, er der større accept.

2. Tilbyd alternativer og fleksibilitet Sørg for, at der altid er noget alkoholfrit at drikke, der svarer til det alkohol, der serveres – alkoholfri øl/vin, kombucha, mocktails etc. Hvis man kun har sodavand som det alkoholfri alternativ, kan man risikere at sætte de voksne, der ikke ønsker alkohol, i kategori med børnene eller give dem følelsen af at blive nedprioriteret. Giv dem et velvoksent alternativ. Når det så er sagt, så husk ikke at kalde alkoholfri drikke “alternativer”; det skal gerne være lige så naturligt et førstevalg som drikkevarer med alkohol. Lav nogle sociale arrangementer, hvor alkohol indgår for dem, der ønsker det – og andre arrangementer, hvor alkohol slet ikke er en del af programmet. På den måde er der noget for alle, og ingen føler sig udenfor. Overvej at indføre situationer eller områder, hvor alkohol ikke indgår – fx under selve mødet, til arbejdsdage eller i en bar uden alkohol, så alle føler sig inkluderet.

3. Vær tydelig om hvad der forventes – men vær ikke for streng

Beskriv i invitationer og ved arrangementer, hvad der serveres af både alkohol og andet, så der implicit står, at alle er velkomne – og at det er okay at vælge ikke-alkoholiske drikke. Fx. “I baren vil der være mulighed for at købe et lækkert udvalg af: Gode vine, veludvalgte øl (IPA, lager og pilsner m/u alkohol), forfriskende kombucha og Susannes læskende hjemmelavede limonade.”

Fremhæv hygge, sammenhold, dans, god mad, aktiviteter og samvær i stedet for at lægge op til druk – husk også, at det mellem linjerne tæller.

4. Tag hensyn til alders- og livssituationer

Anerkend, at nogle har små børn, andre er yngre, andre ældre – og at deres komfortniveau med alkohol kan variere.

Justér typen af arrangementer efter målgruppen. Et sommerarrangement for børnefamilier kan have andre forventninger end en grillaften med ældre frivillige.

5. Skab kultur for inklusion og respekt

Opfordr til, at folk ikke drikker for at bibeholde den gode stemning – at man kan være med uden alkohol og ikke behøver at “please” ved at sige ja til en øl.

Undgå sprog som “Hvis du ikke drikker, så…” eller “party pooper”, som gør alkoholfri deltagelse til noget, man ser ned på.

Sørg for, at dem der drikker eller ikke drikker begge oplever social accept.

Spørg ikke, om folk er gravide eller lignende, når de ikke drikker – der behøver ikke at være en god grund til ikke at drikke.

Gør ikke grin med folk, der vælger alkoholfri hygge; selv “hyggekommentarer” kan virke drænende for folk, der bare prøver at leve, som de vil.

Forvent ikke, at dem der ikke drikker, automatisk er dem, der tager det på sig at køre bil, have vagten i forhold til sikkerhed eller at tage sig af folk, der har drukket for meget.

6. Evaluer og juster løbende

Spørg frivillige: Følte du dig komfortabel med alkoholniveauet? Var der noget, som gjorde dig utilpas?

Brug feedback til at justere fremtidige arrangementer.

Overvej at lave en enkel alkoholkulturpolitik eller nogle fælles retningslinjer, som I præsenterer en gang om året – ikke for at kontrollere medlemmerne, men for at sikre, at alle føler sig trygge og inkluderet i fællesskabet.

At finde balancen: Hygge uden pres Det handler om ikke om at forbyde eller diktere, men om at finde balancen, hvor alkohol kan være en mulighed uden at være forventet. Når man klarer den balance, skaber man ikke bare fællesskab, men også rum for dem, der vil noget andet.

En fælles kultur, hvor alle kan være med At skabe en god alkoholkultur i foreningen er ikke let – men det er vigtigt. Når alle føler sig trygge, set og velkomne, bliver fællesskabet stærkere. I undgår, at nogle viger tilbage fra at deltage i sociale arrangementer eller føler sig udenfor, fordi de ikke drikker. Ved at lave klare, åbne og inkluderende regler – og ved at respektere forskelle – kan I bygge en kultur, hvor alkohol ikke ekskluderer, men er én mulighed blandt mange.