Unioo søger Frontendudvikler

Ønsker du at være en del af en innovativ virksomhed, hvor din indsats gør en forskel hver dag? Ser du UI/UX som afgørende for et godt produkt og kan du lide at være med i hele processen fra design, udvikling, test til slutbruger ? Så er du måske vores nye frontendudvikler!

Hvorfor blive en del af Unioo?

  • Frihed under ansvar og selvbestemmelse ift. arbejdstider.
  • En virksomhed, hvor dine idéer og inputs bliver taget seriøst.
  • Mulighed for at sætte dit præg på produkter, procedurer og arbejdskultur.
  • Fladt hierarki og kort vej fra idé til handling.
  • Pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning.
  • Regelmæssige sociale arrangementer med hygge og god mad.
  • Hyggeligt kontor med en jordnær og god atmosfære.
  • Et arbejdsmiljø med plads til diversitet, store armbevægelser og godt humør.
  • Mulighed for faglig udvikling og fokus.

Hvem er du?

  • Du motiveres af at udvikle kerneproduktet for en tech startup og kan drive virksomheden fremad med dine kompetencer.
  • Du kan balancere mellem hardcore udvikling og at være en tilgængelig sparringspartner for resten af teamet.
  • Du har fokus på strategisk planlægning og udvikler løsninger med langtidsholdbarhed.
  • Du er klar på at håndtere og forbedre eksisterende systemer samt udvikle nye løsninger.
  • Du brænder for en startup-kultur, hvor der er løbende forandring og åbne bidrag fra alle.

Kvalifikationer og baggrund

  • Erfaring med Figma eller lignende design systemer.
  • Erfaring med Angular eller andre frontend frameworks.

Det er en fordel, hvis du også har:

  • Erfaring med Angular (v15).
  • Erfaring med GraphQL

Øvrige kvalifikationer

  • Evne til at håndtere stort ansvar for egen tid, prioritere opgaver og være proaktiv.
  • Motivation og forståelse for vores produkt og dets betydning.

Vi vægter erfaring og evner højere end formel uddannelse. Har du en portfolio indenfor softwareudvikling, vil vi gerne se den.
Du vil rapportere direkte til CEO & Founder, Martin Have, og vil tilbringe de fleste af dine arbejdsdage på vores kontor i Randers.
Løn efter aftale baseret på kvalifikationer og erfaring. Vi ønsker en hurtig opstart, men venter gerne på den rette kandidat.

Er du interesseret?

Vi afholder løbende samtaler, så send gerne dit CV samt en kort beskrivelse af dig selv og hvorfor du mener, vi er et godt match.
Ansøgninger modtages på [email protected]
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt gerne CTO & Founder, Mads Carstensen på [email protected]

Lidt om Unioo:

Unioo blev grundlagt i 2020 med en mission om at forandre måden, vi driver foreninger og frivilligt arbejde på. Vi udvikler digitale værktøjer, der gør det nemmere, sjovere og mere effektivt at administrere foreninger. Vores platform integrerer administrative opgaver som mødestyring, opgaveopfølgning og filhåndtering med systemer til medlemskontingenter og billetsalg.

Som svar på EU's hvidvaskningslov udviklede Unioo et digitalt værktøj, der forenkler rapporteringen til finansielle institutioner og hjælper foreninger med rapporteringskrav og compliance. Vi er specialister i digital sikkerhed og dedikerede til at hjælpe ildsjæle overalt i landet.

Siden vores grundlæggelse har Unioo oplevet betydelig vækst og arbejder nu med 24 pengeinstitutter og tusindvis af foreninger. Vi har netop rejst yderligere kapital for at finansiere vores fortsatte ekspansion i Danmark og forberede os på at indtage de første internationale markeder. Interessen for Unioo er markant, og vi står foran en spændende vækstrejse med masser af udfoldelsesmuligheder. Vi er et passioneret team og søger talentfulde udviklere, der kan være med til at drive denne rejse fremad.