Marketing Automation medarbejder med kendskab til frivillige foreninger
Hos Unioo brænder vi for at gøre en reel forskel for de mange frivillige, der hver dag får foreningslivet til at fungere. Vi hjælper bestyrelser med at drive deres foreninger nemmere og smartere gennem vores digitale bestyrelsesværktøjer.
Vi vokser hurtigt og søger nu en markedsføringsmedarbejder, der skal være med til at udbrede kendskabet til vores bestyrelsesværktøjer og skabe endnu mere værdi for de tusindvis af foreninger, der allerede bruger Unioo.
Dine opgaver
- Planlægge og gennemføre e-mail marketing-kampagner og nyhedsbreve.
- Opsætte og optimere automatiserede e-mail-flows baseret på brugeradfærd.
- Segmentere modtagere og målrette kommunikationen mod forskellige foreningstyper.
- Arbejde med kommunikation til store medlemsbaser – på en nærværende og troværdig måde.
- Bidrage til udviklingen af vores digitale salgsstrategi.
- På sigt – deltage i arbejdet med SEO og hjemmesideoptimering.
Om dig
- Du har erfaring med e-mail automation og forstår både det strategiske, operationelle og tekniske. Du mestrer både opsætning, integrationer og dataforståelse.
- Du arbejder strategisk med konvertering: Du ved, hvordan man bygger flows og segmenterer store medlemsbaser, der skaber reel handling hos brugeren.
- Du har ikke kun blik for det visuelle og sproglige, men for hele brugerrejsen fra klik til konvertering.
- Du har arbejdet med triggers, UTM-tracking, test og optimering af flows og A/B-tests.
- Du er dygtig til at kommunikere og forstår, hvordan man taler ind i foreningernes virkelighed, så budskabet rent faktisk lander hos dem.
- Det er en stor fordel, hvis du selv er aktiv i en forening og dermed forstår foreningskulturen indefra.
- Har du også erfaring med SEO, hjemmesideoptimering eller content marketing, er det en fordel.
Vi tilbyder
- En central rolle i et engageret team med højt tempo og stærkt fællesskab.
- Mulighed for at præge, hvordan vi kommunikerer med tusindvis af foreninger.
- Et meningsfuldt job, hvor du hver dag bidrager til at styrke foreningslivet i Danmark.
- Frie rammer med højt til loftet og plads til store armbevægelser – kort vej fra tanke til handling
- Frokostordning, fleksibilitet og godt kollegaskab med højt humør, hygge og sociale arrangementer udover arbejdet.
Vi har en aktiv feedback-kultur, hvor åbenhed og tillid er nøgleord. Kommunikation går begge veje, og alle bidrag bliver værdsat. Læs mere om vores værdier her.
Interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til COO/CFO Brian Thomsen på +45 28510047.
Send din ansøgning og CV til [email protected] – vi indkalder løbende til samtaler.