Budget og billetpris: Sådan får I jeres event til at hænge sammen

Hvad koster et foreningsevent, og hvordan sætter man billetprisen rigtigt? Få en guide til budget, deltagerantal og billetsalg, der giver overskud.

Bunke af billetter som symbol på billetsalg til foreningens arrangement.

Et vellykket foreningsevent kan samle medlemmer, skabe fællesskab og give overskud til kassen. Men hvad koster det egentlig at holde et event – og hvordan laver man et budget, der hænger sammen?

Her får I en guide til at forstå udgifter, indtægter og billetsalg, så I kan planlægge uden ubehagelige overraskelser.

 

Første skridt: Lav et realistisk budget

Et godt eventbudget handler ikke om at gætte, men om at skabe overblik. Start med to kolonner: Udgifter og Indtægter.

 

Typiske udgifter

  • Lokale eller venue – leje af hal, sal eller telt.

  • Forplejning – mad, drikkevarer, snacks.

  • Udstyr – lyd, lys, scene, borde og stole.

  • Markedsføring – plakater, annoncer, sociale medier.

  • Tilladelser og forsikringer – fx hvis I serverer alkohol eller holder udendørsarrangement.

  • Underholdning – musik (husk Koda), foredragsholder eller instruktør.

  • Diverse – pynt, dekoration, transport, rengøring.

Lav gerne en post til “uforudsete udgifter” (ca. 10 % af budgettet). Det giver ro, hvis noget bliver dyrere end forventet.

Typiske indtægter

  • Billetsalg – den mest almindelige indtægtskilde.

  • Sponsorater – lokale virksomheder, der støtter økonomisk eller med produkter.

  • Tilskud – kommunale midler eller fonde.

  • Salg på dagen – kaffe, kage, øl eller lodsedler.

 

Billetsalg – hvordan fastsætter man prisen?

Når I kender jeres udgifter og indtægter, skal I finde billetprisen. Her er et simpelt regnestykke:

(Samlede udgifter – forventede sponsorater/tilskud) ÷ Forventet antal deltagere = minimum billetpris.

Eksempel:
Udgifter: 20.000 kr.
Sponsorater: 5.000 kr.
Forventet deltagere: 200
= Minimum billetpris: 75 kr.

Hvis I vil skabe overskud, kan I lægge lidt oveni.

Digitale billetter giver bedre overblik

Med online billetsalg får I styr på:

  • Hvor mange billetter er solgt.

  • Hvilke billetter der er mest populære (fx voksen/barn).

  • Økonomi og deltagerliste samlet ét sted.

Med Unioos billetsystem bliver budget, billetsalg og økonomi koblet sammen, så bestyrelsen altid har det fulde overblik.

Gode råd til budgettering

  • Lav budgettet tidligt – så I kan søge sponsorater og tilskud i god tid.

  • Vær realistiske – regn ikke med fuldt hus, men basér jer på 60-80 % af kapaciteten.

  • Følg op løbende – justér undervejs, hvis udgifter ændrer sig.

  • Evaluer efter eventet – sammenlign budget med faktiske tal og lær til næste gang.

 

Research trends og målgruppe

I jeres overvejelser omkring billetpris, kan I med fordel også lave lidt research omkring:

  • Markedstrends: Hvad koster lignende arrangementer i jeres område?

  • Historik: Hvad har I solgt billetter for tidligere? Justér for inflation.

  • Demografi: Prisniveauet kan være forskelligt i en landsby vs. en storby.

  • Målgruppe: Hvad vil og kan jeres målgruppe betale?

Overvej flere billettyper og rabatter

For at optimere billetsalget, kan I overveje:

  • Early bird billetter – billigere for de hurtige.

  • Mængderabat – fx 2 for 1 eller grupperabat.

  • Studerende/seniorer – rabat til særlige målgrupper.

  • Familievenlige priser – børnebilletter eller gratis adgang for de mindste.

  • Del-og-spar – rabat til dem, der hjælper med at sprede budskabet online.

 

Overblik giver overskud – også i fællesskabet

Et event skal være sjovt og styrke fællesskabet. Med et gennemtænkt budget og en klar plan for billetsalg, kan I fokusere på det vigtigste: At skabe en god oplevelse for medlemmer og gæster.

Kort sagt: Jo bedre økonomien er planlagt, jo mere overskud får I – både i kassen og blandt de frivillige.