Formålet med generalforsamlingen i en frivillig forening
Få fingeren på pulsen, sæt skub på engagementet og lad idéerne og diskussionerne blomstre til foreningens generalforsamling.

For at nå i mål med en generalforsamling, der gavner foreningen og fører til handling og engagement, er det vigtigt, at den frivillige bestyrelse forstår generalforsamlingens formål.
Fingeren på pulsen hos foreningens medlemmer
Det vigtigste formål med generalforsamlingen er, at det er her, at bestyrelsen rigtig kan få fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i foreningen og hvad foreningens medlemmer har af drømme og ønsker for foreningen.
Bestyrelsen har mulighed for at fortælle om, hvordan det forgangne år i foreningen er gået og hvad de har i støbeskeen. Og medlemmerne har mulighed for at komme med input og konstruktiv ris eller ros.
Med fingeren på pulsen og øjet på foreningens og mødets formål, kan der virkelig sættes skub i foreningens værdi for medlemmer og samfund.
Motivation og engagement i foreningen
Her kan skabes en god stemning omkring foreningen arbejde og formål og bestyrelsens værdifulde arbejde, hvilket kan give motivation til, at flere støtter op om foreningen og taler godt om den til andre relevante mennesker, som måske kan lokkes til at være med i fællesskabet. Jo flere, jo bedre!
Det formelle formål med generalforsamlingen
Rent formelt har generalforsamlingen også til formål at sikre mangfoldighed og demokratisk proces og er også blevet et af de redskaber, som eventuelle pengeinstitutter bruger for at lære foreningen godt at kende. At pengeinstitutterne kender sine foreningskunder, er nemlig et af de lovmæssige krav fra Finans- og Datatilsynet og EU i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering.
Lær mere om generalforsamlingen i disse artikler:
Forberedelse af generalforsamling
Hvem inviteres til en generalforsamling?
Indkaldelse til generalforsamling
Dagsorden til generalforsamlingen
Referat fra generalforsamlingen