Derfor skal foreninger tænke bæredygtigt og trygt i sociale medier

Foreninger lever af fællesskab. Men i en digital tid spiller sociale medier en stadig større rolle for, hvordan vi mødes, organiserer os og kommunikerer. Mange foreninger har i årevis brugt techgiganten Meta (Facebook og Instagram) som deres primære platform – til events, medlemsinfo og rekruttering m.m.

Men hvor trygt og bæredygtigt er det egentlig at være afhængig af de store techgiganter? Og hvorfor giver det mening for foreninger at kigge mod alternativer, der i højere grad tjener folket og fællesskaberne – frem for at tjene annoncørerne og techgiganterne?

 

Problemerne med de store platforme

1. Algoritmer, der styrer samtalen

På Facebook, Instagram og X er det ikke jer selv, der bestemmer, hvem der ser jeres opslag. Algoritmerne prioriterer indhold, der skaber mest interaktion – ofte sensation, konflikt eller underholdning.
👉 Det betyder, at foreningens opslag om generalforsamling eller frivilligfest risikerer at drukne, medmindre I betaler for annoncer.

2. Datahøst og overvågning

De store platforme lever af at samle data om brugerne – hvor vi klikker, hvem vi skriver med, hvor vi befinder os og hvem vi er. Disse data sælges videre til annoncører. For en forening, der bygger på tillid og frivillighed, kan det virke utrygt at invitere medlemmer ind i et system, der primært lever af overvågning.

3. Opmærksomhedsøkonomi

Formålet med platforme som Facebook og Instagram er at fastholde brugerne længst muligt – ikke at understøtte foreningslivet og andre fællesskaber. Det betyder, at jeres medlemmer let bliver opslugt af kattevideoer og reklamer, selvom de loggede ind for at læse om jeres næste arrangement. Og så går der let nogle timer dagligt med det – timer, der kunne være brugt i fællesskaber, på hobbyer og passioner.

4. Magtkoncentration

Når få globale selskaber kontrollerer de største digitale fællesskaber, betyder det også, at de reelt har magt til at påvirke, hvordan vi tænker, debatterer, handler og forbruger. Foreningernes stemmer kan hurtigt drukne i den globale larm og foreningens medlemmer kan føres i uhensigtsmæssige retninger, der hverken gavner den enkelte eller fællesskabet. Og det mest skræmmende er, at vi for det meste ikke opdager, hvordan vi bliver påvirket. Dette gælder for såvel børn og unge som voksne i alle aldre.

 

Hvorfor bæredygtighed og tryghed betyder noget

Foreninger bygger på værdier som fællesskab, tillid og gennemsigtighed. Derfor giver det mening at overveje, om de platforme, man bruger, også afspejler disse værdier.

Et bæredygtigt og trygt socialt medie skal:

• Være gennemsigtigt omkring, hvordan indhold vises.

• Respektere brugernes privatliv og ikke tjene penge på datahøst.

• Fremme dialog og lokalt fællesskab frem for konflikt og sensation.

• Have en forretningsmodel, hvor brugerne – ikke annoncørerne – er i centrum.

• Give brugerne frihed – ikke fastholde brugernes opmærksomhed.

Den grønne og trygge vej frem

Heldigvis spirer der nye alternativer frem, både i Danmark og internationalt. Sociale medier som Meningspunktet, WeAre8, Oase og Pixelfed er eksempler på platforme, der prøver at vende udviklingen. De sætter fællesskab, gennemsigtighed og brugernes kontrol i centrum.

Disse alternativer er stadig små sammenlignet med de store giganter, men foreninger har en unik mulighed: Ved at flytte fællesskaberne, kan de selv være med til at opbygge de nye trygge digitale mødesteder.

 

Et opgør med vanen – til gavn for fællesskabet

Det er let at blive på Facebook, fordi alle er der. Men som foreninger er vi vant til at gå forrest – at skabe rammer, hvor folk mødes på sunde og inkluderende måder. Hvis vi også tør tænke nyt i den digitale verden, kan vi sikre, at foreningernes kommunikation sker på platforme, der afspejler vores værdier.

Kort sagt: Foreninger fortjener sociale medier, der styrker vores fællesskaber og beskytter os – ikke blot profiterer på os.