Skal foreningen have en revisor?
Faktorer som foreningens størrelse, økonomiske aktiviteter og vedtægter spiller ind, når man skal vurdere, om der skal revisor på. Før under alle omstændigheder et transparent regnskab med kompetent vejledning.

Flere faktorer spiller ind
Som frivillig forening i Danmark er det ikke altid nødvendigt at have en revisor til at gennemgå regnskabet. Dette afhænger af flere faktorer, herunder foreningens størrelse, økonomiske aktiviteter og vedtægter.
Mindre foreninger med begrænset økonomisk aktivitet og indtægter under en vis grænse kan normalt undlade at have en revisor. Grænsen fastsættes af Erhvervsstyrelsen og kan ændre sig over tid. Det er vigtigt at tjekke de aktuelle regler for grænsen, da den kan variere.
Før et transparant regnskab
Dog er det stadig en god praksis for frivillige foreninger at føre et nøjagtigt og transparent regnskab. Dette hjælper med at sikre, at foreningens midler anvendes korrekt og i overensstemmelse med dens formål. Selvom en revisor måske ikke er påkrævet, kan det være en fordel at få regnskabet gennemgået af en kompetent person, for at sikre dets nøjagtighed og integritet.
Generelt bør frivillige foreninger overveje deres specifikke situation og krav, når de beslutter, om de skal have en revisor. Det kan også være en god idé at konsultere med en revisor eller juridisk rådgiver for at sikre, at man overholder gældende love og regler.
Delvist fritaget for moms
Hvis jeres forening driver forretning og ved siden af afholder arrangementer eller har aktiviteter af velgørende eller almennyttig karakter, så kan I vælge at betale moms i forbindelse med salget i forretningen og så ikke betale moms i forbindelse med jeres arrangementer.
Skal man søge om at blive fritaget?
Hvis man ønsker at være momsfritaget helt eller delvist, er det ikke noget, man behøver søge om. Det hedder sig blot, at man benytter sig af reglerne for momsfritagelse.
Husk at føre regnskab
Uanset om man betaler moms eller ej, skal man føre regnskab. Hvis man er momsfritaget, skal man nemlig kunne bevise, at alt overskuddet fra salgene er brugt indenfor foreningens rammer og altså ikke har genereret et overskud som sådan.
Læs her, hvad en kasserer laver.
Hvornår er foreningens salg af forretningsmæssig karakter?
Disse faktorer spiller ind:
- Kundesegmentet – er det medlemmer eller ej?
- Formål – sælges der rent for at kunderne får mulighed for at støtte op om foreningens formål?
- Kontinuitet – er det fast salg eller eventbaseret?
- Åbningstider – ligger åbningstiderne indenfor almene åbningstider eller følger de foreningens aktiviteter?
- Omfang – er det store beløb og mange (eksterne) kunder eller er det små beløb og få (eksterne) kunder?
- Lokation – er det en fastforankret/permanent butik/restaurant/kiosk/café eller er det midlertidige konstellationer?
- Overskuddet – bruges overskuddet fra salgene indenfor foreningens rammer, fastsat ud fra vedtægtsmæssige formål?
Støttesalg
Hvis der er tale om produkter og ydelser, der sælges til foreningens medlemmer eller virksomheder og personer, der kan sidestilles med medlemmer, fordi de køber produkter/ydelser af foreningen med det for øje at støtte foreningens formål, så har salgene ikke forretningsmæssig karakter. Dette kunne f.eks. dreje sig om sponsorater eller merchandise.
Salg fra permanent lokation
Hvis foreningen har indrettet en butik eller et cafeteria, som er blevet lavet for at blive (permanent) og som har faste åbningstider, som følger de almindelige åbningstider og hvor kunderne typisk ikke har fast tilknytning til foreningens og dennes aktiviteter, så er der tale om salg af forretningsmæssig karakter.
Hvis derimod åbningstiderne rent følger foreningens aktiviteter og kunderne fortrinsvist er medlemmer eller medlemmers nære relationer eller gæstende klubber, så er der ikke tale om salg af forretningsmæssig karakter.
Salg fra andre lokationer
Hvis der ydes eller sælges fra andre steder end en butik, men har en fast kontinuitet i forhold til omfang og varighed, så anses det også som forretningsmæssigt salg. Dette kunne f.eks. være en webshop, opstaldning af heste (hestepension) eller udlejning af bådpladser (havnevirksomhed). Dette gælder dog kun, hvis kunderne fortrinsvist IKKE er medlemmer. Hvis kunderne primært er medlemmer og salget til eksterne kunder er ubetydeligt, så anses disse produkter/ydelser IKKE som værende af forretningsmæssig karakter.