Unioo søger senior udviklere

Er du passioneret omkring softwareudvikling og ivrig efter at gøre en reel forskel i en hurtigt voksende dansk softwarevirksomhed?

Karriere hos Unioo

Hos Unioo revolutionerer vi måden, hvorpå finansielle institutioner og frivillige foreninger håndterer compliance og bestyrelsesarbejde. Vi søger erfarne udviklere, der trives i et dynamisk miljø, nyder at løse komplekse problemer og ønsker at være en del af et team, hvor innovation og samarbejde fremavler succes. Som en nøglespiller i vores udviklingsteam vil du være med til at forme vores platform, forbedre vores arkitektur og sikre, at vi fortsat leverer løsninger af høj kvalitet til vores voksende brugerbase.


Hvad er Unioo?

Unioo er en softwarevirksomhed, som har udviklet et bestyrelses- og compliance-værktøj, der gør to ting:

  • Det hjælper danske pengeinstitutter med at indhente lovpligtig data om deres foreningskunder.
  • Det hjælper frivillige foreninger i hele Danmark med at administrere deres bestyrelsesarbejde og deres medlemmer.

Vi er specialiserede inden for digital sikkerhed på området og dedikerede til at hjælpe ildsjæle i alle afkroge af Danmark. Vi har opbygget denne passion gennem selv at have brugt en masse tid i frivillige foreninger. Vi har mere end 25 pengeinstitutter om bord og tilsvarende mange tusinder foreninger, og vi kan se, at det bliver meget sjovere med en masse (!) flere lige om lidt!

Alle i teamet kommer altid med gode (ja, sommetider geniale!) idéer til videreudvikling af systemet og til virksomheden generelt. Vi går meget op i, at hver enkelt medarbejder får mulighed for at forfølge sine idéer, blive videreudviklet og får gode muligheder for løbende dygtiggørelse.


Hvorfor blive en del af Unioo?

  • Du får frihed under ansvar og ansvar ud fra kvalifikationer.
  • Du får selvbestemmelse ift. arbejdstider, så længe du udfører opgaverne – vi tager work/life balance alvorligt.
  • Vi tager dine idéer til udvikling seriøst og er åbne overfor dine inputs.
  • Du bliver en del af en startup virksomhed og kan sætte dit præg på udviklingen af produkter, procedurer og arbejdskultur.
  • Vi har et fladt hierarki og kort vej fra idé til handling.
  • Vi tilbyder frokostordning (betalt frokostpause) med efterfølgende gåtur dagligt samt fri kaffe og te.
  • Vi arrangerer sociale aktiviteter og hyggelige arrangementer med mad og drikke.
  • Vi har Randers’ hyggeligste kontor med en afslappet atmosfære.
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til diversitet, store armbevægelser og godt humør.
  • Vi går alle op i at bidrage til en kultur med kontinuerlig læring og vidensdeling.


Hvem er du?

Du er motiveret af at udvikle kerneproduktet for en tech startup, hvor dine kompetencer i fællesskab med de øvrige udviklere er med til at drive virksomheden fremad og tage det hele til næste niveau.

  • Du kan balancere mellem hardcore udvikling og være en tilgængelig sparringspartner for resten af holdet.
  • Du har fokus på strategisk planlægning og langtidsholdbare løsninger.
  • Du kan både vedligeholde og forbedre Unioo, samt tage ansvar for nye udviklinger.
  • Du trives i et startup-miljø med løbende forandring og fleksible processer.
  • Du arbejder godt i teams, hvor feedback og tværfagligt samarbejde er vigtigt.
  • Du skriver kode af høj kvalitet, der sikrer sikkerhed, skalerbarhed og overholdelse af finansielle standarder.


Kvalifikationer og baggrund:

  • 5+ års praktisk erfaring med C# (.NET8) og Entity Framework.
  • Erfaring med og interesse for systemarkitektur ifm. store og komplekse applikationer.
  • Erfaring med TypeScript.
  • Erfaring med Angular (v19).

Det ville være en fordel, hvis du også har erfaring med:

  • GraphQL (Hot Chocolate).
  • Infrastructure as Code (IaC), f.eks. Kubernetes (k8s) og Pulumi.
  • AI-udvikling og integration.
  • Frivilligt arbejde, f.eks. i en bestyrelse.


Øvrige krav

  • Du skal kunne tage ansvar for din egen tid og være proaktiv i din opgaveløsning.
  • Du skal kunne se værdien af og være motiveret omkring vores produkt.
  • Vi prioriterer fysisk tilstedeværelse på kontoret i Randers, men er åbne for et par hjemmearbejdsdage om ugen.


Uddannelse

Hvis du har en uddannelse som datamatiker eller datalog, er det fantastisk, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er dygtig til dit arbejde. Hvis du har en portfolio indenfor softwareudvikling, vil vi meget gerne se den.


Løn og opstart

Løn gives efter aftale baseret på samtale. Vi ønsker at ansætte hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.


Er du interesseret?

Vi afholder løbende samtaler, så send gerne dit CV samt en kort beskrivelse af dig selv og hvorfor du mener, vi er et godt match.

Ansøgninger sendes til: [email protected]

Spørgsmål? Kontakt CTO & Founder, Mads Carstensen på [email protected]


Lidt om Unioo

Unioo blev grundlagt i 2020 med en mission om at forandre måden, vi driver foreninger og frivilligt arbejde på. Vi udvikler digitale værktøjer, der gør det nemmere, sjovere og mere effektivt at administrere foreninger. Vores platform integrerer administrative opgaver som mødestyring, opgaveopfølgning og filhåndtering med systemer til medlemskontingenter og billetsalg.

Som svar på EU’s hvidvaskningslov udviklede Unioo et digitalt værktøj, der forenkler rapporteringen til finansielle institutioner og hjælper foreninger med rapporteringskrav og compliance. Vi er specialister i digital sikkerhed og dedikerede til at hjælpe ildsjæle overalt i landet.

Siden vores grundlæggelse har Unioo oplevet betydelig vækst og arbejder nu med 25 pengeinstitutter og tusindvis af foreninger. Vi har netop rejst yderligere kapital for at finansiere vores fortsatte ekspansion i Danmark og forberede os på at indtage de første internationale markeder. Interessen for Unioo er markant, og vi står foran en spændende vækstrejse med masser af udfoldelsesmuligheder. Vi er et passioneret team og søger talentfulde udviklere, der kan være med til at drive denne rejse fremad.